Hardcore Superstar 10/12

Så blev det endelig tid til endnu en koncert med Hardcore Superstar. Jeg havde set meget frem til den efter den sidste koncert hvor de varmede op til Motley Crue i KB Hallen. Der spillede de kun 5 numre og da de har lavet 3 geniale plader kunne man ikke andet end at blive skuffet.

 

Men i Malmø var de hovednavn i Kulturbolaget (KB) og rigtig mange havde fundet vej til spillestedet. Hardcore Superstar var utroligt veloplagte og spillede røven ud af bukserne. De lagde ud med tital nummeret fra deres seneste album Beg For It og derefter Into Debauchery fra samme album. Så var stilen lagt og vi fik en blandet sætliste fra deres sidste 3 albums. Som altid med Hardcore Superstar føler man at der mangler en masse hits, men det er svært at spille 3 fulde albums. Denne gang fik vi dog Standin' On The Verge og Blood On Me som de ikke har spillet live i lang tid. Savner dog stadig Cry Your Eyes Out som jeg trods 12 forsøg, aldrig har hørt live. Efter ca. 1 time og 20 min blev det tid til ekstra numrene som denne gang var Wild Boys, Dreamin' In A Casket og We Don't Celebrate Sundays.

 

Som tidligere nævnt var Hardcore Superstar virkelig veloplagte i Malmø hvor deres guiterist Vic Zino kommer fra. Har sjældent set et band lave så meget fis på scenen som f.eks. at skubbe Vic Zino ud til publikum imens han er ved at klappe hænder med publikum eller som de gange hvor basisten Martin Sandvik satte sin hånd på Vic guitarstrenge midt i et nummer..... Det lykkes også forsanger Jocke Berg at overtage trommerne et par gange, hvilket skete med stor succes. Så kunne den normale trommeslager Magnus "Adde" Andreasson hygge lidt rundt på scenen imens. Stor stor koncert som hører til blandt de bedste Hardcore Superstar koncerter jeg endnu har set og det er mig en kæmpe gåde at der ikke er flere i Danmark som kender Hardcore Superstar. Jeg ser kun et band som er over dem og det er Motley Crue. Ingen andre kommer bare tæt på Hardcore Superstar.

Sleazemetal.dk. 2100 Copenhagen. Denmark. info@sleazemetal.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net